Vandretur på Dyrön: 5 km rundt om øen med skov, strand og sauna
Opdateret: for 8 minutter siden
Dyrön: 5 km rundt om en ø med skov, strand og sauna
Dyrön er en lille ø i skærgården mellem Marstrand og Tjörn, nord for Göteborg. På en rundtur på ca. 5 km får du både små skove og badestrande på østsiden og klipper med udsigt over Skagerrak på vestsiden. Du kan se helt til Carlstens Fästning i Marstrand.
Det praktiske
Længde og tid: ca. 5 km rundtur, 2-3 timer plus ca. 15 min. med færgen.
Start og slut: Rönnäng Färjeläge. Passagerfærgen sejler mindst en gang i timen i sommerhalvåret. Om sommeren kan der være kø.
Parkering: det kan være svært at finde plads lige ved færgelejet. Måske skal du gå ca. 10 min. fra p-pladsen i Rönnäng. Typisk kan man betale med Easypark, Parkster eller lignende.
Niveau: Østsiden er nem. Vestsiden er ret udfordrende, fordi stien går stejlt op til øens højeste punkt på en klippetop.
Nemmere rute: Tag genvejen fra Södra Hamnen på tværs af øen til Norra Hamnen. Den vej går tværs over øen og er lidt kortere og på en asfaltvej.
Mad: Der er en restaurant i Norra Hamnen og en café i Södra Hamnen med is, kaffe og rejemadder.
Sauna: Besøgende kan prøve øens sauna til overkommelige priser. Book tid og læs om det aktive lokalsamfund på www.dyron.se.
Tjek færgetider på www.vasttrafik.se og åbningstider på restauranter og saunaen, før du tager af sted.
Sådan går du turen
Du ankommer til Norra Hamnen. Turen følger Kuststigens blå afmærkninger rundt om øen. Gå først mod øst og slut mod vest, tilbage i Norra Hamnen. På de få timer oplever du forskellen mellem øens frodige østside, hvor der er vindstille, og den vindblæste vestside med klipper og udsigt til Marstrand, Åstol og Pater Noster.
Kombinér med Åstol
Åstol er en lille ø med en rundtur på ca. 2 km. Færgen fra Rönnäng tager 20-30 min. Mange går først den længere tur på Dyrön og slutter dagen på Åstol med solnedgang og middag. Du kan spise på Åstols Rökeri (bestil bord på astolsrokeri.se), og Åstols Café er også fin.
Dyrön og Happy Hike
Sidst jeg var på Dyrön var det ifm. en weekend-vandretur i mit sommerhus. Vi kørte om fredagen, vandrede lørdag og på vejen hjem om søndagen tog vi forbi Dyrön. Her nåede vi de 5 km, at hoppe i vandet og saunabesøg, inden turen gik tilbage mod Danmark. Så det kunne godt lade sig gøre at besøge Dyrön og området omkring på en weekend: )
Se vores vandreferie i skærgården: Tilmeld vandreferie - skærgården
Mobilruter
I min vandreguide til skærgården finder du links til kort over alle 17 ture, som du kan åbne på mobilen under turen. Køb guiden som e-bog (pdf) her: Vandreguide til skærgården





Kommentarer