Hvor hårdt er det at vandre i skærgården?
Opdateret: for 42 minutter siden
Kort svar: kan du gå 10-15 km herhjemme, kan du gå det deroppe
Sværhedsgraden på vores vandreture i Sverige er "moderat". Klippekilometer er lidt hårdere end en flad dansk gåtur, fordi der er store skridt op og ned. Men det svære er sjældent selve afstanden - det er at gå fem dage i træk.
Dagene på en 5-dages tur
På en 5-dages vandre- yogaferie i skærgården ser dagene således ud:
Dag 1: Kursusgården og omegnen, ca. 4,5-5,8 km
Dag 2-4: Fiskebäckskil og Grundsund ca. 12-14 km - ekstratur på 2 km i frokostpausen kan tilvælges eller fravælges.
Dag 3: Gullholmen ca. 10 km - om eftermiddagen kan du blive på en cafe langs vandet og gå den korte tur tilbage til havnen.
Dag 4: Ramsvikslandet eller Åbyfjorden, 10-16 km -
Dag 5: Lyckorna eller Skaftö, ca. 7 km
I alt 45-55 km på fem dage. Tempoet er 2-4,5 km/t uden pauser, afhængigt af om du går i klippelandskab eller på flad grusvej.
Hvad gør klipperne hårde?
Store skridt op og ned, fx langs Gullmarsfjorden mellem Grundsund og Fiskebäckskil.
De længste og mest udfordrende ruter findes ved Åbyfjorden, op og ned ad klipperyggen.
Den nemmere side er grusveje og skovstier. Mange ruter har et kort og et langt alternativ.
Hvis det bliver for hårdt
Hver eftermiddag kan holdet deles, så du kan gå en kortere vej eller holde cafépause. Det er faktisk ca. halvdelen af deltagerne, der tager cafepausen eller den kortere tur om eftermiddagen. Det er ikke kun dem, der har skavanker - det kan også blot være fordi det er hyggeligt: )
Yogaen er god til udstrækning efter dagens tur og kræver ikke erfaring.
Turlederen har fået førstehjælpskursus og har plaster, forbinding, tape og ekstra vand med.
Der er bus med på rejsen, og turlederen kan ringe efter buschaufføren, hvis du falder eller får det dårligt.
Hvis du kan mærke, at dagsformen ikke er til at gå næste dag kan du planlægge morgendagens tur sammen med turlederen aftenen før. Der er alternative ture alle dage.
Hvad du bør have med
Vandrestøvler eller vandresko (terrænet er skovstier og klipper), regntøj, badetøj og ca. 1 liter vand. Vandrestave kan hjælpe til knæene.
Er du i tvivl?
Skriv eller ring til mig, så går vi det igennem. Du kan også hente det gratis turmateriale på happyhike.dk/vandreferie. Se vandreferien her: Tilmeld vandreferie - skærgården





Kommentarer