top of page

Hands-on hummer!

Opdateret: 5. dec. 2022

Den svenske vestkyst er berømt for sine fisk- og skalddyr. Der kan fiskes hummer, krebs og krabber efter sæson og hentes østers og muslinger i havet ud for skærgårdsøerne.


Hummersæsonens start er en stor begivenhed i den historiske sejler- og fiskerby Marstrand lidt uden for Göteborg. Sæsonen starter hvert år den første mandag efter den 20. september.


Byens fiskere og lokale beboere sejler ud og lægger deres hummerbure fra kl. 7 på dagen. Burene bliver pakket med lidt sild og lagt ned på 10-30 meters dybde mellem skærene. De lokale har hver deres favoritsteder, og burene har en afmærkning, så man kan kende sine egne bure.



En dag eller to senere sejler man ud til burene - og spændingen er stor, når det viser sig, om der er gevinst! Man hiver burene op med håndkraft, og ellers kan man få lidt hjælp til at trække af en anordning på båden.


Efter buret er landet i båden, skal man række hånden ind i buret og tage fangsten ud. Det kan være, at der er flere flotte hummere - men det kan lige så vel være, at der blot er et par krabber i buret.


Derefter tjekkes hummeren for, om den er tilstrækkelig stor (skjoldet skal min. være 9 cm langt), og små hummere og hunhummerne med rogn skal tilbage i havet igen for at understøtte en bæredygtig bestand.

Efter man har været forbi en del bure rundt omkring de forskellige skær og øer, går turen hjemad til havnen, og hummerne kommer på middagsbordet eller solgt for ca. 650 SEK/kg til de lokale restauranter, der serverer lækre hummermenuer i sæsonen.


Du har mulighed for at komme med på en hummertur, hvor du kommer med en lokal fisker og hans båd ud til skærene og hiver hummerburene op.


Happy Hike laver hummerture i samarbejde med en lokal fisker, der har mere end 40 års erfaring i at fiske hummer i Marstrand. Du kan selv køre derop eller komme med i egen minibus fra København!


Læs mere om hvordan du kommer med på tur her


88 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Post: Blog2_Post
bottom of page