top of page

FÆLLESTUR - FAQ

På en fællestur til skærgården får du fem dage med vandring og yoga. Få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål her.

Du kan tilmelde dig turen her

Hvad er terrænet i skærgården?

Terrænet er primært klippelandskab og skovstier. Terrænet i skærgården er mere kuperet end det danske pga. klipperne, men uden at være bjerg-vandring som i Norge eller Sydeuropa. Det er en mellemting mellem Danmark og Norge. Det betyder, at der fx vil være fx 10-20 steder på ruten, hvor man skal træde hvad der svarer til et trappetrin eller to opad/nedad. Se eksempler på terrænet på billederne nedenfor.

Hvor er turene henne?

På fællesturene bor du på landstedet Kärlingesund Retreat Center og vandrer på øerne omkring. Kärlingesund ligger i Uddevalla Kommun ca. 100 km nord for Göteborg. Se nogle af stederne nedenfor.

Kan jeg stå på i Göteborg?

Ja, der er mulighed for at komme med på turen fra Göteborg. Turen starter med at mødes ved busparkeringspladsen ved Københavns Lufthavn, hvor vi stiger på vores egen bus, der skal tage os mod skærgården. Derfra er der ca. 3-4 timer til Göteborg. Hvis det passer dig bedre at stå på i Göteborg, kan du gøre det. Det er fx hvis du rejser fra Nordjylland og kan tage færgen fra Frederikshavn til Göteborg. Du skal blot give turlederen besked herom ved tilmelding. Fra Göteborg er der 1-2 timer op til overnatningsstedet Kärlingesund. På samme måde er der mulighed for at stå af i Göteborg på hjemrejsen. De nærmere detaljer bedes aftalt med turlederen.

Hvad er sværhedsgraden på vandreturene?

Man kan vælge mellem en moderat tur og en udfordrende tur.

 

For de moderate ture går vi ture på hhv. ca. 5 km, 15 km, 10-15 km, 15 km, og 5 km i alt 50 km fordelt på de fem dage. Tempoet er ca. 3-3,8 km/t ekskl. pauser i klippelandskab og 4,4-5 km/t ekskl. pauser i fladt landskab.

For den udfordrende tur forlænges ruterne, og tempoet er højere. Turene er ca. 5 km (kan forlænges yderligere), 15 km (kan forlænges yderligere), 20 km, 20 km, og 5 km. I alt min. 65 km på de fem dage. Tempoet er 4-5,5 km/t ekskl. pauser.​

 

Er der risiko for skader på turene?

Som ved enhver anden fysisk aktivitet er der risiko for at komme galt afsted. Vandreture er imidlertid en fredelig aktivitet i et tempo, der gør, at skulle man falde, er det begrænset, hvor stor en skade man kan gøre. Turene foregår ikke i store højder eller i farligt terræn. Det mest udfordrende terræn er klippelandskabet, hvor man skal kigge sig for på det ujævne underlag.

 

Der vil typisk være en del deltagere på turen, der har lidt småskavanker. Indtil videre har alle klaret turene, og tilbagemeldingen er typisk, at det netop er klippestierne, der er de bedste og sjoveste, fordi det er et anderledes landskab og man automatisk bliver nødt til at rette opmærksomheden mod ruten og være 100 pct. tilstede. 

 

Hvad hvis det regner på turen?

Hvis det regner inden for normalen, så går vi turene. Medbring derfor regntøj. På to af turene er der brug for en sejltur ud til øerne, og derfor skal hhv. passagerfærgen til Gullholmen og motorbåden til Bassholmen kunne sejle for at vi kan gennemføre de to ture. Hvis det er decideret farligt vejr bliver vi hjemme, og ellers er der alternative ture, der kan bruges. Der er bus med på rejsen, hvilket gør det fleksibelt ift. at tilpasse til vejret, hvis det skulle blive aktuelt.

 

Hvad hvis jeg får det dårligt på turen?

Hvis du skulle falde eller på anden vis få det dårligt undervejs på turene, så kontakt turlederen, der kan ringe efter buschaufføren og hente dig. Turlederen har taget førstehjælpskursus og medbringer plaster, forbinding, snor, tape og ekstra vand på turene. Giv gerne besked om evt. skavanker inden turen til turlederen.

 

Er der skovflåter deroppe?

Ja, der er mange flåter i området. Det anbefales at man hver aften tjekker sin krop for flåter og fjerner dem, der måtte være. Man kan købe en pincet til det formål eller alternativt blot fjerne dem med fingrene. Dertil kan man sørge for at have lyst og dækkende tøj på – fx med sokker uden på bukserne, og man kan benytte insektspray. Der findes derudover en vaccine mod sygdommen TBE man kan tage. Hvis du efter 1-2 uger ser rødme i en cirkelform gå da til egen læge, der giver penicillin, der helbreder effektivt. Læs mere på sundhed.dk. 

 

Hvad hvis jeg ikke har prøvet yoga før?

Yogaen foregår på dansk ved erfarne danske yogalærere, der alle er godt uddannede og vant til at undervise til forskellige niveauer. Se en uddybende beskrivelse af yoga og link til yogaunderviserne i turbeskrivelsen.

Har du flere spørgsmål?

Kontakt turleder for fællesturene Maria Mellander på + 45 25 21 02 20 eller maria@happyhike.dk.​​

 

bottom of page